Dette er et referat fra oplægget - selve diasshowet (præsentationen i ppt.) kan hentes på Blackboard.
Historik og virksomhedsformer
Historien bag indførelsen af den praktisk-musiske dimension i undervisningen i korte træk: Daværende undervisningsminister Ole Vig Jensen nedsatte Det musiske udvalg 1994 med Ole Albæk som formand. Udvalget udarbejdede pjecen Ti bud for fremtidens folkeskole, som bla indeholdt de fem virksomhedsformer:
• Oplevelsesmæssig virksomhed
• Færdighedsmæssig virksomhed
• Udtryksmæssig virksomhed
• Analytisk virksomhed
• Kommunikativ virksomhed
Virksomhedsformerne handler om didaktik, dvs. hvordan man tilrettelægger, planlægger og gennemfører sin undervisning.
Den udtryksmæssige virksomhed trækker de andre med sig. Udtrykskraften har altid eksisteret i menneskelige sammenhænge,hvilket vi så flere eksempler på. Vi så bla. et gammelt hulemaleri, derefter et billed fra Ronja Røverdatter, der var så glad da hun møder Matti, at hun bare må skrige. Vi hørte et musikstykke "Soweto Gospel Choir", musikken udtrykker følelser. Det er urmenneskeligt at ville udtrykke sig vha. sang - et eksempel på spontan sang (lille pige). At udtrykke sig i andet end ord er noget mennesket altid har gjort.
Det musiske
Hvad betyder det musiske? Tilbage i det antikke Grækenland og deres mytologiske verden, siger myten, at Zeus og de øvrige guder manglede nogen til at give det menneskelige udtryk stemme. Derfor skabtes muserne, børn af Zeus og Mnenosyne (hukommelse, erindring), de musiske udtryksformer. Se slides...
Hvorfor har mennesket et behov for at udtrykke sig? Det er ikke nok med almindelig tale? Man må synge. Hvad sker der? Summe blandt deltagerne: sange udtrykker følelser...
Et kys er de to øverste ender af et spiserør, der mødes! Er det udsagn sandt? Summen blandt deltagerne: - det er ikke rigtigt, der kommer forskellige saglige forklaringer... men det udsagn fortæller intet om den æstestiske oplevelse. Symbolerne kan noget sproget ikke kan. I det æstestiske kommer personen til stede. Dvs. at der er tale om nogle andre læringsformer, men det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om enten eller. Den intellektuelle og den æstetiske læringsform supplerer hinanden.
Æstetiske læreprocesser
Vi ser en film, lavet af 9.klasse på Erritsø Centralskole ud fra en novelle af Hanne Vibeke Holst "Chicken", hvor det skabende arbejde, efter lærerens udsagn, gjorde, at eleverne nåede dybere i teksten, end de ellers ville have gjort. Denne klasse var i den grad optaget af deres projekt.
Det er kendetegnende for elevproducerede ting, at eleverne vælger at arbejde med store problemer som fx psykisk sygdom, alkoholisme etc. – måske henter man en bedre forståelse gennem det æstetiske arbejde. Man kan tale om en slags ”fiktionskontrakt” – vi leger bare.
Kollektive æstetiske læreprocesser giver en slags æstetisk fordobling. Hvad er drivkræfterne i at udtrykke sig æstetisk? - processen er meget tæt på legen. Man er fuldt og helt til stede, man oplever et flow. Det giver livsglæde, giver muligheder for at virkeliggøre sig selv, man bliver synlig for sig selv og andre. Dvs. jeg har en oplevelse, som jeg udtrykker via dans eller musik og viser dermed noget for andre, som kan tolkes og diskuteres. Det er også et rum, hvor man kan bearbejde verden.
Else Marie henviser til hjemmesiden "Små komponisters værksted" www.skompo.dk - et lille klip fra Rønnebæk Skole, som viser, hvordan eleverne, der ikke kender til at spille, udtrykker sig vha. trommer etc. Deres historie er blevet mimet – altså fremført uden tekst - og derefter omsat til musik.
Den æstetiske virksomhed betjener sig af et billedligt sprog i modsætning til den intellektuelle virksomhed, som betjener sig af et objektivt og rationelt sprog. Andre modsætningspar er: Begrebsmæssig>
Citat fra Ole Albæk artikel: Man kan godt tilegne sig faglige kompetencer gennem æstetiske læringsmåder.
Der kan skelnes imellem tre forskellige læringsmåder:
- Den empiriske læringsmåde
- Den æstetiske læringsmåde
- Den diskursive, analytiske læringsmåde.
De er alle tre primære og uerstattelige erkendelsesveje, sideordnede. De tre læringsformer er indeholdt i virksomhedsformer.
Gennem æstetisk mediering omsætter man indtryk til udtryk i en æstetisk læreproces, hvilket er et kernepunkt i den praktisk-musiske undervisning.
Winnicott: det potentielle rum som det rum, der forbinder os med verden, altså mellem ens egen subjekt verden og den omgivende objektverden. Man forstår begge verdener bedre.
Malcolm Ross’ model:
sansetræning, mediekendskab, fantasi skal styrkes, kreativitet, håndværksmæssige kompetencer, leg, men også en impuls/forstyrrelse til at sætte i gang.
Også it kan inddrages, udviklingen i skolen er gået mere i retning af det stillesiddende, boglige, med tests med mindre af det sjove. Det praktisk-musiske er ikke noget ved siden af det andet, men noget, der går hånd i hånd med det øvrige faglige stof. Der er noget mere i det æstetiske.
Henvisning til hjemmeside: www.skompo.dk
Eksempel med klip fra Rønnebæk Skole, en historie er blevet mimet – altså fremført uden tekst, derpå omsat til musik, selv om eleverne faktisk ikke kan spille i traditionel forstand.
Papir fra undervisningsministeriet: den praktisk-musiske dimension drejer sig om
• Variation i læringsformer
• Selvstændige arbejdsformer med den betydning det får for lærerrollen
• Elevens hele personlighed skal indgå i læreprocessen
• Udtryk i læreprocessen
Den musiske dimension hører med til at være et helt menneske – citat fra Agnete Didrichsen, psykolog og forfatter – mennesket er som et instrument med mange strenge, som alle skal være stemt for at kunne bidrage til smuk musik.
Kreative, musiske kompetencer er stærkt efterspurgt i erhvervslivet, hvor leg og kreativitet er ord, man efterhånden ofte støder på. Vi skal passe på, at skolen ikke kommer bagud i denne udvikling.
Referat: Hanne Søgaard og Annette Jørgensen
Små spil, finurlige opgaver, sange mv lå klar til deltagerne ved bordene,
